Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
taabeligt, Thomas, men eet Gudebillede maa et
Menneske beholde i sit Atrium. Sandt at sige, der var nok af
dem i de unge Aar, Livet og Stormene har taget dem.
Men Gammelengland staar der endnu, og jeg er nu saa
gammel, at jeg ikke fælder mine Guder mere. Kongen
er England, den spanske Ko var gold, gav ham en eneste
Kviekalv, Tyrekalvene døde. Ser du, Anna er et
Fruentimmer, der er Tømmer i. Jupiter var ikke mere
forgabet i Europa end Englands Tyr, som du kalder ham, er
det i hende. Det mener jeg da. Du, som kender Pigen
bedre end jeg, maa vel vide, om jeg har Ret eller ikke.
Skabelonen plejer aldrig at narre mig, og Mod er deri
Kvindfolket. Det er Efterkommerne, Thomas, det
gælder om at tænke paa. Uden Konge er England som et
Skib uden Styr, hundredaarige Kampe har lagt det øde,
Splid og Tvedragt fortæret det. Det er Folkets Lykke,
der er Spillets Indsats, og Terningerne kastes stundom
i den mægtiges Alkove.«
»Er Kongen da England?« spurgte Wyatt. »Hvorfor
er denne ene Mand, Menneske som vi andre, hvis Fejl
hver af os kender, hvilke Baand, der end, som I siger,
ved dyre Eder og ved hans Velgerninger mod de enkelte
binder os til ham, hvorfor er dette Menneske England?«
Sir John svarede: »Jeg traf en Gang i Venedig en
Præst, der hed Bembo, en grumme lærd Mand og Pave
Leo X’s Ven. Han var stiv i Latinen, renlivet, men
ban-sat lidt rettroende, kan hænde dog han ender som Pave.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
