- Project Runeberg -  Kongelig Elskov : Anna Boleyn : historisk Roman fra Renæssancetiden / I /
156

(1904-1905) Author: Palle Rosenkrantz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

156

ler og Skrigene paa Skøgen i Rom; blodige Bønder,
griske Fyrster, kævlende Doktorer, hele Tyskland som en
eneste vrimlende Myretue om et halvfortæret Aadsels
Hoved. I Vest hvæser det, der er levnet af hans
allerkristeligste Majestæt med et Dusin Skørter, til hvem han
har betroet sit Rige. Du ved det altsammen. Og
England ligger rigt, enigt, stærkt ved Tidens Spil, eftertragtet
af dem alle, Paven, Kejseren og Kongen. Alle venter,
hvad England vil gøre. England er en brunstig Tyr,
Jupiter, der har set Europa og drages efter hendes lysende
Lænder.

I dette Øjeblik har du og den gamle Skipper John
Russel Tag i Tyrens Horn.

Som alt i denne fordømte Verden varer det et Sekund,
saa glipper Taget, og Verden ruller videre, hensigtsløst,
tilfældigt i sin Bane.

Hvad vil du nu? Det er min Mening, at det
Gudebillede, jeg har stillet i mit Atrium, kræver, at Tyren faar
sin Vilje med Europa.«

Wyatt nikkede: »Og jeg tror, at det Gudebillede, jeg
har stillet i mit Atrium, kræver, at Europa faar sin
Vilje med Tyren. Maaske fejler I, maaske jeg, maaske
vi begge, men vi kan begge have Ret, og Valget maa
gøres.«

»Saa være det saaledes,« sagde Sir John, »og nu til
Hest for at møde Hs. Helligheds Sendebud, der venter
os ved Chiusi.« —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:07:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongelskov/1/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free