Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TREDJE KAPITEL
Petrarcas Sonetter
Son animali al mondo di si altera
Vista, che’ncontr’al Sol pur si difende :
Altri, perö che’l gran lume gli offende,
Non escon fuor se non verso la sera:
Ed altri, col desio folie, elie spera
Gioir forse nel foco, perché splende;
Provan l’altra virtü, quella che’ncende.
Lasso, il mio loeo é nquesta ultima schiera;
Ch’i’ non son forte ad aspettar la luce
Di questa donna, e non so fare schermi
Di luoghi tenebrosi, o d’ore tarde.
Perö con gli occhi lagrimosi e’nfermi
Mio destino a vederla mi conduce:
E so ben, ch’i’vo dietro a quel, che m’arde.
Petrarca Sonetto XV in vita di
Madonna Laura.
Donna Agnese var en fattig Adelsmands Datter fra
Pisa. Som Barn var hun kommen i Kardinal Colonnas
Hus, og tidlig udsprungen blev hun en vaarfrisk
Morgen plukket som en Rose af en ung Høvedsmand i
Kardinalens Tjeneste. Ved Stormen paa Vatikanet faldt
hendes Elsker, og hendes mer erfarne Veninde Giulia
tog sig af det blonde Barn, der stod ene og forladt og
klædte Donna Giulias modne, mørke Skønhed saa vel,
som en bleg la France Rose klæder en dybrød
fløjels-blød Blodrose.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
