Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
liderlige Viser og tvunget den gamle Mand til at drikke
dem til i Kirkens hellige Kar. Med dyre Løsepenge
havde han reddet sit Liv, men det var, som om al Kir-
/
kens Herlighed var jordet med Kardinal Ara Coeli.
Der var ingen Gud— mere end dette, Sir John havde
Ret, der var intet, intet hverken over eller under
Jorden. Kun en Flok brunstige, hylende Bæster,
Mennesker af Navn, i intet forskelligt fra Dyrene uden i den
oprejste Gang og den større Evne til at gøre ondt. Disse
forfærdelige Dage, hvor hans varme Hjerte, hans
utæmmelige Mod, hans Styrke og Snille forgæves havde løbet
Stormløb moden Oldings hjælpeløse Selvopgivelse, den
Olding, der var St. Peters Statholder paa Jorden, med
Magt til at binde og løse — disse forfærdelige Dage
havde for stedse løst Wyatt fra den hellige katolske
Kirke og fra Gud selv, syntes han. De andre, de fra Nord,
der lærte, at Hjælpen var i Troen, i det personlige
Forhold til Gud, var det ikke deres Disciple, disse stinkende,
skraalende Knægte med deres Høvedsmænd, der havde
gjort Rom til en aaben Pestbyld, hvoraf Blod og Materie
flød? Hos Doktoren i Wittenberg var ikke Støttepunkt
at finde, saa hellere søge Saracenerne i det fjerne Østen;
om dem hed det dog, at de skaanede Kvinder og Børn,
og at de holdt Templerne hellige. Gennem de øde Gader
slæbte gridske Asiater Byttet fra Plyndringen; hos dem,
hos Guds udvalgte Folk var Guldet havnet, mens sultne
Gribbe gnavede Lig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
