Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
Nej, Mennesker var Dyr, og der var intet over Verden,
intet Forsyn, ingen Styrelse, intet før Fødslen, intet efter
Døden, intet, intet. Wyatt greb sig til Hovedet i Rædsel;
selve det, at han levede, var til efter alt dette, fyldte ham
med Gru.
Gesandtskabets Hverv var endt, intet Bud fra
Kardinalen, intet Bud fra Kongen; Paven var en afmægtig
Dukke i Kejser Karls Haand. Et eneste Forsøg gjorde Sir
John paa at fravriste Hs.Hellighed en Tilladelse til
Skilsmisse ved at love ham Englands Hjælp, men Clemens
fik et heftigt Anfald af Vrede, og Samtalen blev uden
Følger. Kong Henriks italienske Agent, Georgio di
Ca-sali, var i Rom; ham overlod Sir John det videre og
sadlede sin Ganger for at ride hjem mod Nord, tilbage til
England. Wyatt fulgte og Agnese med ham. Alle
hendes Minder var revet op med Rode ved Roms Fald,
hendes Veninder og Slægtninge havde fundet Døden i
Blodbadets Rædsler; kun det, at hun havde været i Wyatts
Følge, havde frelst hendes Liv. Stum af Rædsel vendte
hun sit Fødeland Ryggen og fulgte sin Skæbne mod
Nord, uden Tanke for andet end for ham, hun elskede,
men hvis Hjerte var en andens Eje.
I Rom efterlod Gesandterne intet andet end en
Tegning, som Wyatt havde gjort paa Væggen i sit Kammer
i Borgen, en Labyrint og enMinotaur med en tredobbelt
Krone paa sit Hoved, der sank til Jorden mellem brudte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
