Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
Drengen drog Wyatt med sig op ad Trappen og førte
ham til den gamle, der rakte sine Arme mod ham.
»Velkommen Søn, og Gud bevare din Indgang,« sagde
han højtideligt. »Du rejste i din Konges Ærinde, du
vender vel hjem som din Konges tro Mand og har røgtet
dit Ærinde?«
Wyatt bøjede Hovedet.
»Hvad jeg har evnet, har jeg gjort, men stærkere
Magter har vendt Odden mod os. Vi har ingen Skyld,
Tiderne er onde,og ingen udretter mere, end han magter.«
»Naar blot du har været tro, Søn,« sagde Sir Henry,
»vil Kongen paaskønne din Tjeneste. Og dit klare Blik
varsler mig, Thomas, at du ikke har glemt mine Ord.
Vil du synes ærlig, saa vær ærlig, eller ogsaa synes, som
du er!«
Og Natten sænkede sig over Allington, over en Olding,
der bad, over en Yngling, hvis Tanker higede mod et
Maal, der syntes saa fjernt, medens Lykken laa lige for
hans Dør, om han vilde tage den i Fred, over to
Kvinder, der elskede og led, og som fremmede for hinanden
og uden Evne til at forstaa hinandens Sprog, kendte
hinandens Hjerter ved første Blik, over et Barn, der sov
sin sunde, drømmeløse Søvn, den Søvn, som den vise
Sokrates kalder Dødens Salighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
