Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
fra Hallens Vindue. »Der er Far! Mor, Mor, Far
kommer tilbage!«
Og Oldingens Læber standsede i Bønnen, han rejste
sig med et Ryk. Lady Elizabeth lod Arbejdet falde og
ilede ad de snoede Trapper til Borggaarden, medens
Drengen fulgte med Raabet: »Mor, Mor, tag mig med,
jeg vil hilse paa Far — hører du, tag mig med!«
I Gaarden stod Tjeneren allerede med Hestene, og den
høje, stærke Mand tog Drengen i sine Arme og knugede
ham til sig under Kys. Det stolte, drømmerige,
skærmende Kys, hvormed en Fader kysser sit elskede Barn;
Barnet, der selv for den, hvem Troen paa alt bag Døden
har forladt, bygger Broen over Svælget, der skiller fra
den tomme Fremtid, der, hvor intet er. I Faderens
Kærlighed til sit lokkede Barn lever det sidste, der knytter
Mennesket til den Verden, der lever længere end han selv.
Lady Elizabeth bøjede sig mod sin Husbond; han
kyssede hendes Pande og tog Agneses Haand, som han
lagde i hendes.
»Elizabeth, denne unge Kvinde har frelst mit Liv og
givet mig sin Skæbne. Plej hende vel, hun fortjenerdet.«
Lady Elizabeth saa paa den fremmede med et
usikkert Blik, men Agnese knælede og greb hendes Haand,
som hun kyssede med Taarer. Et Blik sagde Wyatts
Hustru, at denne unge Kvinde bar samme Lod som hun,
og dette Blik var nok til uden Ord at knytte Baandet
mellem de to.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
