Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
Bryan skulde hjem, der var halvanden Mil til
Non-such, Kongen vilde spille Kort, og da Bryan for Tiden
var i Uheld, vilde Kongen spille med ham. Wyatt vandt
altid, han vilde blive paa Heden i Natten og synge til
Maanen, mens hans Hund hylede, sagde han.
Bryan skulde hjem.
Saa gik de langsomt; Wyatts Dreng bar
Medestængerne og den tomme Kurv. Vejen sneglede sig under en
Høj, og paa Højen laa et Hus i Læ af en mægtig Elm.
Det var klinet af Ler med Bindingsværk. Taget var
kantede Sten, Vinduerne var smaa og skæve, og der var
to Døre, Skorstenen stod uden for Huset og løb op i
Kvader, mod Møddingen bagved skraanede det skævt
og stejlt. I Øst var en udbygget Gavl med et Vindue, og
fra Gavlen ståk en Stage med et malet Blikskilt. Der
stod et Navn: »Eli Rimmin«, og i den skæve Dør stod
Poeta laureatus Skelton i sin grønsorte Kappe med
Laurbærkvistene paa Ærmerne. Sognepræsten fra Diss
glødede omkap med den nedgaaende Sol. Han sang:
Der er Tid til at sukke og Tid til at glædes og lege.
Der er Tid til at hvile og tage sig Livet med Ro.
»Holla — Holla! Kongelige Majestæts næsten
skægløse Lutkvinkelerer, stop op, stop op for højsalig Kong
Henrik VII’s Hofpoet, John Skelton, Engellands
laurbærkransede Poet og hans Hjertes udkaarne Dame,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
