Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
Elynour Rummyng, Elynourpaa Højen, Digterens Sjæls
oldenædende So!«
Dame Elynour viste sig i Døren, og den ærværdige
Sognepræst fra Diss lagde sin laurbærsmykkede Arm
om Kællingens favnetykke Midie.
»Kom, hvo der vil.
Kom og se til. ..«
Wyatt blev staaende og slog ud med Haanden.
»Perdie, hvor Godtfolk er. — Bryan, Jupiter har
bestemt det saa. Vor Aands Stalbroder, den velærværdige
laureatus.«
Bryan vrissede: »Han er drukken i 01. — Kom !«
»Lige meget,« svarede Wyatt. »Her er Musernes
Bjerg, her flyder 01 fra Hippokrene, her fører Gratier
deres Scepter. Dame Elynour, min næste Sonet
gælder Eder. Pokker staa i alle Kvindfolk, Pokker staa i
alle uden Jer!«
»Ho, ho!« lo laureatus. — »Kom ud, min Sjæls Basse
— kom ud og se paa de fine Spirrevipper. Det er
Kongens fineste Kvinkelerer, Thomas Wyatt, den kække og
kyske, og Francis Bryan, den mindre kække og
betydelig mindre kyske. Det bedste 01, min Sjæls So — det
bedste 01 til Kongens Lutenspillere !«
Kællingen traadte frem i Døren.
Hun lignede en Tudse, som den mod Regnvejr
kryber frem mellem Stene i en Slukt.
Hendes Hoved var stort og hæsligt, skjoldet og blaa-
Palle Rosenkrantz: Kongelig Elskov. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
