Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
den vaklende Laureat og Drengen med Medetøjet, gik
langsomt op over Heden.
Ved en Stenkiste tæt ved Vejen laa Tom Dobinson
med Næsen begravet i Wyatts Guld. Lynet var slaaet
ned i ham og havde sendt ham til Fanden midt i al
hans Glæde.
Pengene tog Laureaten, lian syntes, det var Synd, de
skulde ligge der, og ingen af de to andre turde røre ved
den døde Mands Ejendom.
Sognepræsten fra Diss holdt en kort Bøn ved Liget
og lovede at anvende noget af Guldet til en Sjælemesse.
Han smilede lidt øllet. »Fanden lader sig ikke
snyde,« sagde han.
Bryan tænkte paa Tøsen, som var fyrig og havesyg.
Men oppe i Hytten rullede Mor Elynour sine Tønder
paa Plads og smed sig i Kludebunken som en So i sin
Sti for at hvile, til næste Dag kom og gav Handsel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
