Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
»Wyatts!« lød det i Kor fra de to Hofmænd. Det var
saa aabenbart, og to Englændere vilde aldrig fælde en
unfair Dom i en Idrætskamp, selv om det gjaldt
Kongen, og Indsatsen var 10 Dukater.
Suffolk stod gabende hos, han var træt. Kongen vendte
sig mod ham. »Charles,« sagde han, »de Fæpander kan
ikke bruge deres Øjne. Hvad siger du?«
Suffolk gabede. »Ærlig talt, min høje Svoger, jeg sov.
— Men efter Springet at dømme har Bolden været for
langt slaaet. Wyatt har vundet. Lad os saa holde op.«
Kongen traadte frem mod Nettet og strakte Haanden
med Boldtræet frem mod Wyatt. »De sover alle, de er
for tidlig opstaaede. Dine Øjne var paa Langfærd,
Thomas, og jeg gider ikke skændes. Jeg vandt, og
Dukater-ne er mine.«
»Nej,« sagde Wyatt kort; hans Blik var atter vendt
mod Vinduet, hvor Anna stod.
Kongen fulgte atter Blikket. Han følte sig saa sikker
paa sin Magt over Anna; Snese Gange havde hun fortalt
ham, at Wyatt var intet for hende, glemt med Minder
fra Barndomsdage, som hun havde ofret sin ene, rige,
store Kærlighed til Kongen. Henrik blev ond. Han
vidste, at han havde Uret, de andre løj ikke, Bolden var
sprunget for langt. Men for at saare Wyatt hævede han
Haanden med en gylden Slangering, en Gave fra Anna,
en Ring, han vidste,Wyatt kendte, og sagde haanlig
udfordrende, med stærkt Tonefald:
Palle Rosenkrantz: Kongelig Elskov. 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
