Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
»Sejren er min — den er min.«
Solen spillede i Ringen, og det onde Glimt i Kongens
Øje lynede grønt som Smaragden i Slangens Øje.
Wyatt begreb Kongens Hensigt, og Vreden steg
dybest inde fra som en brusende Strøm, der jog Blodet til
hans Hoved.
»Den er min,« gentog Kongen, og denne Gang
knyttede han truende Haanden, hvor Ringen blinkede, men
han vendte sit Hoved mod Taarnet. »Fattige Nar, løb
du efter Æren, hvorhen du vil, Lønnen er min«!
Wyatt rettede sig i sin fulde Højde ; han havde bøjet
sig, taalt og lidt. Nu haanede denne Mand ham.
Kongen, hvad Vægt laa der paa det? Ingen Mand i Verden,
end ikke Englands Konge skulde byde Thomas Wyatt
Haan; mindst nu, da han intet havde at haabe, intet at
vinde, da hans Lykke gled fra ham, og Livet ikke var en
Bønne værd. Saa hellere dø i Styrke som Samson, der i
sine mægtige Arme drog Filistrenes Søjlehvælving over
sig og blev til Støv med sine Fjender.
Hans Blod blev koldt. Kongen skulde have Haanen
tilbage, slænget i sit Ansigt, saa den drev en blodig
Strime hen over det brede, luende Ansigt, en Strime, der
sved.
>Den er min,« gentog Kongen og holdt denne Gang
Ringen tæt hen foran Wyatts Øjne; kun Nettet skilte
dem. Wyatt kastede Boldtræet og førte hastig sin højre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
