Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
mede over Bukkene, medens Fodtrin klang
spøgelseagtig fra de tomme Vægge, naar en enkelt Tjener gik
gennem dens vældige Fløjdøre. Cavendish sad paa en
Stol ved Ilden og drømte om Færden til Frankrig, da
Kong Frans havde æret hans Herre, som var det den
hellige Fader selv, da Adelsmænd, Prælater og Damer
havde bejlet til hans Gunst og hele Paris straalet i
Festglans til hans Ære. Det var knapt to Maaneder siden,
og nu — Cavendish gøs og stødte Ildrageren mod
Brændet i Kaminen, saa Gnisterne føg. Stjerneskud, tænkte
han, saaledes falder Stjernerne i August, blinker, lyser
og falder ud i det store, anelsesfyldte Mørke, hvor ingen
ved af noget!
Han hørte Skridt bag sig og rejste sig. Det var
Wolsey, der stod bag ham. Kardinalen smilede bittert.
»George,« sagde han, »ikke en Ansøger idag, Arbejdet
bliver let for dig og mig, lettere end vi ønsker; Luften er
ren, du, jeg behøver ikke min Lugteflaske. Nej, Luften
er ren, nu samles Fuglene i en anden Rede, og hist oppe
paa Gavlen sidder Aadselsgribbe og vejrer Lig.« Saa
knyttede han sine Hænder. »Vent, I slugvorne Fugle,
— vent. Endnu er Tiden ikke kommen. Jeg siger dig,
George, i denne Time kommer der en Ansøger til mig,
som jeg aldrig vilde have modtaget for blot et halvt Aar
siden. Det bliver i Dag min eneste Klient. Men mærk
dig mine Ord, George: i Morgen er Hallen atter fuld af
Gæster. Disse Dage har lært dig og mig, hvad vi bør
Palle Rosenkrantz: Kongelig Elskov. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
