Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
tænke om de andre. Lad Lysene tændes i min lille Sal
ved Lønkammeret og lad Mundskænken komme! Hov-
\
mesteren sørger for Vin og talrige Retter. I Aften spiser
jeg alene med en Kvinde, som har mere at sige for mig
end nogen Fyrste i Kristenheden. Vi har faaet en Lære,
George, vi var for overmodige, vi troede, vi stod fast.
Der er intet tabt endnu, de kan ikke undvære Wolsey,
det er Sagen; de kan ganske simpelt slet ikke undvære
Wolsey, det er alt.«
Cavendish vilde spørge, men Kardinalen afbrød ham:
»Min gode Cavendish,« sagde han, »jeg ved, at du vil
spørge og undres, men vid da, at der gives store Mænd,
som der gives Genier. Genierne er dem, der tvinger
Tiden til at følge deres Bane, store Mænd er dem, der helt
ud forstaar at følge Tiden. Jeg kræver ikke, Cavendish,
for mig selv Geniets Navn, men Eftertiden skal sige om
Thomas Wolsey, at han var en stor Mand. Ved min
Ære som Kardinal, det har jeg Ret til at forlange.« —
Kardinalen havde bedt Anna komme, og hun havde
givet sit Svar. Hun kom. Nu gjaldt det altsaa at lægge
en ny Hjørnesten under ny Magt — at beherske to.
Kongen vilde ægte Anna, og derfor maatte
Dronningen bort. Kun ved den hellige Faders Bulle kunde han
løses. Den hellige Fader var fangen, i Kejserens Haand.
Altsaa syntes det umuligt at naa Maalet. Kongen vilde
ikke opgive sit Ønske, og for Wolsey var dette nok : det
umulige maa gøres muligt. Wolsey havde ikke før
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
