Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
ham med et Nik, det vidste hun, men det var uklogt.
Hun kunde bruge ham, og han lod sig bruge,
Slagterens Søn som han var.
Kardinalen var en ypperlig Vært. Han skæmtede med
Anna, medens Druen perlede i Bægrene og Musikken
klang, talte om Paris, om Kong Frans, om hendes gamle
franske Minder med en sprudlende Livlighed, som var
han til Bords med en kær Datter. Vidunderlig var den
Aandens Dannelse, der straalede fra denne Mand. Saa
ulig var han, Slagtersønnen fra Ipswich, de andre
Englands Stormænd, saa dyb var hans Viden, saa fyrstelig
hans Anstand, at Anna greb sig i stundom at føres bort
fra Nuet som paa en glidende Strøm af klangfuld
Veltalenhed og gnistrende aandfulde Tanker. Hun forstod,
at denne Mand havde været farlig for Kvinder. Han
havde den Evne i sin Tale at lægge sig til Fode for den,
han talte til, og dog hæve sig stolt og klogt i aandelig
Overlegenhed uden at tynge ved denne.
Under Maaltidet spøgede og lo Kardinalen, han
hævede sit fyldte Bæger med ædel fransk Vin og sagde
næsten hviskende: »DetteBæger gav min Konge sin
troeste Tjener; ved hvert Maaltid tømmer han det med
trofast Tanke, tøm Bægeret med mig, Datter, i Tavshed!«
Han kaldte Anna Datter med Prælatens sikre,
overlegne Faderlighed, der brød hver Skranke ned, og i
denne Fortrolighed var han dog dybt ridderlig.
Maaltidet var endt, og Kardinalen blev alene med sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
