Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
Gæst i Salen ved det flammende Baal. Kun faa Lys
blev tilbage, og Tjenerskabet rømmede hurtigt Bordet.
Anna følte, at nu vilde Kardinalen tale. Han havde
ønsket Mødet. Hun vilde tie.
Han sad over for hende i sin Armstol med Lugteflasken
i sin Haand; hans Kinder blussede af Mad og Hede, men
hans Blik var roligt.
»Datter,« sagde han, »Kongen, min naadige Herre,
hvem Gud holde i sin Varetægt, har valgt dig til sin
Raadgiver. Er det, som jeg tror, ved Guds Førelse, vil
alt derved blive til det bedste. Men du vil erindre,
Datter, at jeg er gammel i Kongens Raad og kender hans
Sind og hans Veje. Du er ung — du er klog, som du er
smuk og dydig. Du har troet, at du alene med dine
Frænders og Tjeneres Hjælp kunde raade Kongen.«
Anna afbrød : »Kongen raader sig selv.«
»Afbryd mig ikke, Datter — Kongen raader aldrig
sig selv; thi kun den raader, der staar uden for Sagen.
Kongen elsker dig og vil gøre dig til Dronning i dette
Rige. Mærk dig vel: Folket vil rejse sig mod dig, og
mange er de, der vil dadle Kongen. Jeg dadler ikke
Kongen. Jeg siger ikke dette for at behage dig. Jeg er
en gammel Mand, der stunder mod Hvile. Jeg kender
Kongen nøje, og i de mange Aar, jeg har staaet ved hans
Side, har jeg aldrig modstaaetet eneste af hans Ønsker,
der sprang af hans Lyst. Gud har stillet Kongen paa en
Plads foran alt Folket og givet ham Ret til at følge sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
