Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
Kardinalen lagde sin Haand paa hendes Hoved. »Gør
det, Datter. Jeg kalder ikke den mægtige til Vidne, fordi
han ser alt, og det er min Tro, at Menneskenes
Handlinger ses af ham fra Herskersædet i et andet Lys end
det ses af Mennesker, der er krybende Orme for ham.
Jeg tjener tro min jordiske Herre, hvis Ønsker jeg
kender, og jeg følger Kirkens Bud, som det ligger for mig.
Dybest inde i mig som i dig taler en Røst, der byder mig
vie mit Arbejde til min jordiske Herres Værk, i hvis
Haand jeg er Redskab. Herren over Herrer følger i dette
sin egen Vej uden mig.
Gaa, min Datter, og elsk din Konge trofast. Det er en
god Lære, at hvad et Menneske øver i trofast Kærlighed,
det spirer og bærer Frugt.«
Anna havde rejst sig. »Og I tror, Kardinal, at dette
lykkes?«
Kardinalen smilede. »Hidtil er alt lykkedes for mig,
og denne Aften giver mig den Fortrøstning, at det vil
lykkes. Dog, endnu kun et, Datter. Jeg ved, at du med
sand kvindelig Dyd har staaet din Herres Bønner imod,
og jeg ærer dig for dette. Dyd er en ung Kvindes
fagreste Smykke. Men du ved, at der skrives andre Love for
Jordens mægtige end for de fattige og ringe.
Det er min Pligt at opfordre dig, Datter, til at vandre
i Fromhed og Kyskhed som hidtil, men du er ikke helt
fri. Skal denne store Sag føres igennem, saa maa du
bringe den et Offer, det smerteligste maaske, der kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
