Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
Kongen vilde ledes ved hendes Lydighed, hendes Tid
vilde være omme. Og saa —.
Kardinalen vilde bede, men Bønnens Ord kom ikke.
Kun i Modgang beder en Mand som han, kun i Modgang
og bitter Nød. Og nu steg jo hans Stjerne.
Men i Boleyns Hus stod en Kvinde i Maanens Skær,
lysende skøn, og sin Skønhed bevidst. Hun smilede:
»Eders Eminence har Ret, for at være helt Herre, skal
man give helt, men give med Forstand. Der findes en
Rigdom saa straalende stor, at den mægter at give, og
synes at udtømme sig selv hver Gang i sin Gave, men
dog forbliver den lige straalende rig. Denne Rigdom ejer
jeg, Eders Eminence. Jeg takker for Absolutionen, og
jeg skal vide at bruge den. Gør I Eders Pligt, min
Rigdom varer Eders Herskertid ud.
Mylord Kardinal, nu kender jeg min Fjende, I kender
ikke Eders. Synden er ikke altid i Gerning — godt, jeg
bevarer min Tanke ren, som den altid var.«
Skøn Anna sov ind med Smil paa Læben, og hendes
Drømme bar hende til Kent.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
