Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
Ørne og Gribbe kredsede om i Luften for at sætte deres
Rovfugleklo i levende og døde, bredte Ligstanken sig fra
den grønne 0 over Vandet og drog for Vinden mod Syd
til den hellige Fader, der forgæves lod Banbullens Lyn
flamme.
Men afmægtig gled Bullen af; den trodsige Munk i
Wittenberg havde for stedse lært Verden, at den hellige
Faders Lyn var koldt.
Hoffet red Dystridt, dansede og spøgede, medens
Landet led. Men Mængden, der fordum havde flokket sig
om Herskeren og tiljublet ham Hyldest, forblev stum og
kold. Medens Ridderspillene kæmpedes blandt de faa
af Hoffets Riddere, samlede Mængden sig knurrende om
andre Skuespil: omBaalene, hvor Martyrerne døde, om
Retterstedet, hvor de ærligste Mænd i England lod deres
Liv.
Og fra de faste Borge lød over Vandet kaldende Raab
til Europas Fyrster: Kom! Fri os for Tyrannen, frels
den gode Dronning og lad den retfærdige Straf komme
over Skøgen, som til Rigets Spe deler Kongens Trone og
den kongelige Seng!
Europas Ørne og Gribbe hvilede paa deres Vinger højt
under Solen i den klare Luft, stundom skjulte af Taagen,
men rede til at styrte sig ned over et forsvarsløst Land.
Saaledes gik Aaret 1535 til Ende, og medens
Efter-aarsstormen føg fra det kolde Nord med Sne over
Bakker og Skove, blæste den sin isnende Kulde i hvert
engelsk Hjerte, frysende Angst i hvert engelsk Sind.–
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
