Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
»Læg dit Hoved i mit Skød, Thomas, som i gamle
Dage. Vi er ene, og ingen forstyrrer os. Vil du ikke —
din Anna beder dig?«
Og Wyatt knælede ned. Hun tog hans Hoved mellem
sine Hænder, drog ham ind til sig, medens hun
hviskede de kærligste Navne i hans Øren.
Han aandede dybt, saa holdt han sit Aandedrag
tilbage og følte gennem det bløde Stof, der dækkede
hendes Skuldre og svøbte sig om hendes Bryst og Hofter, en
ganske sagte Bevægelse som en let Sitren, der undertiden
blev pludselig stærk, næsten voldsom, for at glide over i
det helt stille.
Annas Stemme lød dyb og fuld af Elskov; hun talte til
ham med Ord, hun halvvejs havde glemt. Han hørte
dem ikke. Alle hans Sanser var rettede mod dette ene,
der gennem det bløde Stof stemmende pressede sig mod
hans Kind.
Wyatts Elskov var død, men hans Læber mumlede et
Løfte, hvori alle hans Villies Traade knyttedes i et
uopløseligt Spind. Saalænge hans Haand kunde løfte
Værge, saalænge hans Tunge kunde tale hans Faders Sprog,
vilde han forsvare denne Kvinde og Barnet, hun bar
under sit Hjærte. Hans Konges Barn!
Da Wyatt rejste sig fra det haarde Stengulv, havde
han fattet en Beslutning, givet sig selv et Løfte, som han
ubrødelig vilde holde.
Længe dvælede Wyatt hos Dronningen i Lønkamme-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
