Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
ret, ingen vovede at forstyrre dem, og alvorsfuld gik
deres Tale om alt, hvad der truede. Men Anna havde
genfundet en Ven, og hendes Hjærte talte i Stilhed om langt,
langt mere, og hendes Kinder glødede ved Hjærtets
Sprog. Havde Hoffets Herrer og Damer set Dronning
Anna i denne Stund, vilde alle fjendtlige Rygter om
hendes tabte Skønhed have forstummet.
Men kun Wyatt saa hende, og for ham var hun hans
Dronning i Sorg og Nød, intet andet. Men det vidste hun
ikke.
Anna talte. »Jeg bærer Kronen; men hun, den anden,
Kongens forstødte Hustru, kalder alt Folket Dronning.
Mængden knurrer og truer mig, men naar Bastarden
viser sig, jubler Pøblen, og selv Kongens Tjenere hylder
den stivsindede, frække Pige. Min Broder Georges
Hustru, min dødelige Fjende, og William Howards Hustru
har været sluttet i Fængsel i Tower i Maaneder, fordi de
opfordrede Folket til at hylde Bastarden Mary.
Frankrigs Gesandter anholder om hendes Haand til
Dauphinen, medens Kejserens Ambassadør med Haan
vender Cromwell Ryggen, naar han prøver paa at tale om
Trolovelse mellem min lille Elisabeth, Kongens
ægtefødte Datter og Kejserens Søn Philip. Min Onkel
Norfolk har jeg maattet jage som en Hund paa Døren for
hans frække Overmods Skyld. Ja selv paa Cromwell tør
jeg ikke stole han ærer den anden som den sande
Dronning, og hans Læber lyver, naar han taler med mig. Aa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
