Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
lik. Vi kendte Kongen, Kardinalens Konge, den lystne,
glade, vennesæle Konge med korte Vredens Glimt og det
svage, svage Sind.
Thomas, Gud har lagt sin Haand paa mig, som min
kære Erkebiskop Cranmer siger, for at hans Ord kan
blive prædiket i England og Papismens Vildfarelse
forsvinde; og Gud har sin Villie med mig. Det siger Bispen,
og han lyver ikke. Ved Guds Førelse sker det
altsammen. Det tror du ogsaa, Thomas. Ikke sandt, Gud har
haft sin Villie med mig.«
»Og Kongen —«
»Kongen,« sagde Anna — og hendes Stemme
sænkedes til lydløs Hvisken. »Du kender ikke Henrik,
Thomas. Du kender ham ikke. Om alle Mørkets Rædsler
fra de dybeste Huler krøb frem over Jorden, forstaar du,
krøb frem« — hun greb hans Arm og knugede den —
»Thomas, som en Mark af giftige, filtrede Slanger uden
Øjne, men med hvislende Tunger — som alle Mørkets
Rædsler er Henrik!
Hun, den anden, kender ham ikke — de siger, hun
elsker ham. Hun kender ham ikke, siger jeg, kender
ham ikke. Henrik er Rædslen ud over Døden, han er
selve det uudsigelige — saa falsk, saa forfærdelig falsk,
at ingen menneskelig Tanke kan fatte Dybden af hans
Løgn.«
»Anna,« sagde Wyatt, »Henrik, din Husbond, er
Herrens salvede, dette Lands, din og min Konge.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
