Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
Anna lod sin Haand glide hen over hans. »Han er
saa — Thomas, vi vil ikke tale om ham. Kun den
Kvinde, der som jeg har set i hans Sjæls Afgrund, aner, hvem
han er — aner det, Thomas! For vidste jeg, hvorledes
den Mand er, hvis Barn jeg bærer under mit Hjærte, hvis
Datter hver Morgen sidder paa mine Knæ og kalder mig
ved Moders Navn, jeg tror, jeg tog de to Liv, jeg gemmer,
og dræbte mit lille Barn. Saaledes er Henrik. Og det er
mod ham, du skal beskytte mig, Thomas! Derfor har
jeg kaldet dig hid, dig, den eneste, jeg tør fæste min Lid
til, fordi jeg elsker dig alene af alle Mænd. Og Du vil
beskytte mig!«
»Med alle Vaaben, jeg mestrer,« sagde Wyatt fast.
»Kun frygter jeg, at mod ham magter jeg intet. I mange
Aar har jeg ikke set ham. Han holdt af mig, men — du
ved selv–. Og nu!«
»Du er den eneste Mand i England eller rettere, du og
Thomas Cranmer er de eneste to Mænd i Riget, Henrik
holder af. Cranmer er veg som Voks, han vil gøre alt
for mig, men han evner ikke at beskytte mig. Du
derimod, Thomas, er stærk og modig, og du skal beskytte
mig, beskytte mig mod den Mand, i hvis Arme du selv
har kastet mig — for ikke sandt, Thomas, det var dig —
Planen var din!«
Wyatt tav en Stund, saa sagde han : »Hvad vil du, at
jeg skal gøre?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
