- Project Runeberg -  Kongelig Elskov : Anna Boleyn : historisk Roman fra Renæssancetiden / II /
15

(1904-1905) Author: Palle Rosenkrantz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

15

»Intet — kun være her i min Nærhed, vogte paa dem
alle, men særlig ham. Frelse mig, naar det gælder.
Hjælpe mig, naar den Time kommer, som maa komme.«

»Henrik elsker dig altsaa ikke mere?«

»Henrik kan favne en Kvinde, elske kan han ikke.
Før han satte Kronen paa mit Hoved, var hans Attraa
kølnet. Kun Stolthed og Trods drev ham fremad. Han
vilde føre det igennem, han havde begyndt.«

Anna bøjede sig mod Wyatt og hviskede: »Henriks
Elskov fødes ved den Magt, der straaler fra en Kvindes
Legeme, og hans Had fødes som hans Elskov ved en
Berøring, ved en Haands Gliden over Bug og Bryst. Som
et Dyr er han i sin Elskov, som et Dyr er han i sit Had.
Han kan elske de Børn, en Kvindes Lænder har
skænket ham, men ve hende selv, naar hun har født ham et
Barn, og Fødslen præger hendes Legeme. Nej, nej —
nej; om Henrik vil vi ikke tale.«

»Og saa ønsker du Døden over Katharina« — Wyatt
rystede paa Hovedet. »Den Dag, denne Kvinde dør,
Anna, vil Henrik slænge dig til Side — føler du det ikke selv,
Anna? Dit Liv er knyttet til hendes.«

Anna saa forfærdet op. »Mit Liv...« Hun rystede paa
Hovedet: »Nej, fødte jeg Henrik en Søn var mit Liv i
Sikkerhed. Jeg vil selv amme og opdrage Barnet. Har
Gud sin Hensigt med mig, som Erkebispen siger, vil han
give mig en Søn. Men saalænge, saalænge maa du være
hos mig og værne mig.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:07:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongelskov/2/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free