Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
Hvad siden er hændt mig, kære Ven, ved I, der i de
lange, tunge Aar har været min bedste Ven, skønt det i de
sidste Tider sjældent har været mig forundt at se Eder.
Men tro mig, kære Ven, har Gud i sin Visdom lagt nogen
Byrde paa en svag Kvindes Skuldre, har han lagt den
paa mine. Og jeg takker ham dog i min sidste Stund for,
hvad han gav, og hvad han tog, thi jeg har kendt megen
Lykke, før Sorgen kom.
Mest af alt tynger det mit Sind, at saa mange gode og
kærlige Mennesker, Mænd og Kvinder, hellige Fædre og
Brødre, for min Skyld under gruelige Pinsler har
maattet lade Livet. Jeg tænker her først af alle paa min
fuldtro Ven, den lærde og hellige Biskop af Rochester John
Fisher, nu salig i Herren, paa den ædle, retsindige
Thomas More, der lod sit Liv for min Sag, og hvem jeg
haaber at gense ved Gud Faders Trone i evig Glæde og
Lyksalighed; jeg tænker paa de fromme Munke af Sion og
London og deres Abbed, paa deres rædselsfulde Død og
paa alle de mange, der trindt om i Landet har lidt for
inin Skyld. Dog disse har fundet deres Glæde i Herren.
Dybere end alt andet smerter det mig dog, at min Sag
har givet de kætterske Meninger Indpas her i Riget til
mange Sjæles evige Fortabelse. Thi derfor er ingen
Frelse, og evig Pine for de arme, som er ført paa Afveje
af den mensvorne Erkebisp af Canterbury og de
Doktorer, der har indsuget Giften fra den forbryderiske Munk
i Wittenberg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
