Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Gud se i Naade til England! — Dette er næsten mere,
end jeg kan bære, og ofte synes det mig, som om alt
dette ikke vilde have hændet, om jeg havde føjet mig
efter Kongens Villie, og at jeg kun af Stolthed og
Ærekærhed har voldet alle disse græsselige Ulykker. Om
man paa Dommens Dag vil spørge mig derom — kære
Ven, jeg ved ikke, hvad jeg skal svare!«
Dronningen lænede sig tilbage, og hendes Øjne
fyldtes med Taarer.
Chapuis talte dæmpet og længe. Han talte om Guds
Miskundhed, om at Kætteriet ikke var mere rodfæstet,
end at det snart vilde kunne udryddes, at Paven havde
Kardinal Fishers Død at hævne, og meget andet hvori
hendes Sag ikke var Aarsag, men at den hellige Stol
søgte Opsættelse for med Ord og Overtalelse at bringe
Kongen tilbage paa den rette Vej, saa vilde nok alle, der
havde syndet ligesom Set. Peter være end mere nidkære
i Herren, naar de havde set og angret deres Fejltrin.
Og da Gesandten forlod Dronningen, var hun trøstet.
Samme Aften rejste han og hans Følge og lod
Dronningen tilbage i Lady Willoughbys Varetægt. Dronningen
havde det bedre, Lægen havde Haab, og Gesandten
vilde ikke misbruge Kongens Tilladelse, desuden vilde han
ile til London for om muligt at faa denne til at opfylde
det Løfte, han havde givet, om at anvise Dronningen et
nyt og bedre Hus.
Før han rejste, spurgte han Doktor de Lasco, 0111 der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
