Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
hed, man hidtil har nægtet mig. Jeg kræver den af dit Hof
og de fremmede Gesandter. Jeg kræver Don Philips
Haand for min lille Elisabeth, og jeg kræver, at din
uægte Datter Mary gør Knæfald for mig og sværger den Ed,
du har forlangt af alle de andre. Er du Konge i dette
Rige, er jeg dets Dronning. Og jeg kræver min Ret.«
Annas Kinder glødede, og hendes Hænder var
knyttede.
Kongen saa til, saa sagde han dæmpet:
»Jeg skal berede en Sørgefest, du, saa den skal
spørges viden om. En Glædesfest, du!«
Anna bed Tænderne sammen. »Nej!« Sorgens Farve
er sort, og Døden maner til Alvor. Du vil, at hele Europa
skal sige: Skøgen dansede ved den gode Dronnings
Jordefærd, medens Kongen med Sorg i Hjertet dansede paa
Skøgens Bud. Nej Henrik, du tager Folkets Kærlighed
og læsser dets Had paa mine Skuldre. Lige Spil! De
siger, du og din sorte Sekretær har givet hende Gift. For
mig gerne! Hun er død. Men jeg er maaske den næste i
Rækken. Det næste Fruentimmer, du sparker til Side for
at gribe efter det unge Kød, du vejrer og følger som en
hidset Hund.«
Kongens Ansigt blev blodrødt, og hans Øjne rullede.
»Tøjte«, hvislede han og forlod Kammeret.
Anna stod rystende af Vrede og saa efter ham med et
Blik fuldt af Had og Harme.
Skønt saadanne Optrin ikke var sjeldne imellem Kon-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
