Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
Prinsessen afskrevet og sendt til Chapuis, der lod det gaa
videre til Kejseren. —
Saa skete sidst i Januar det, der beseglede
AnnasSkæb-ne. —
Barnet — en Dreng — kom ufuldbaarent til Verden.
Hendes Spænding havde været for stærk, hendes
Legeme gav Vej, og sønderknust laa hun paa sit Leje, badet
i Taarer, medens hendes Haab knustes.
Kongen kom til hendes Kammer og stod mørk og
truende for hendes Seng. Han sagde kun dette:
»Jeg ser altsaa nu, at det ikke er Guds Villie, at jeg ved
dig skal have nogen Søn og Tronarving. Herrens
Forbandelse er over dig!«
Han vendte sig for at gaa.
Anna rejste sig i Sengen og strakte Armene ud imod
ham. »Henrik!« raabte hun, »forlad mig ikke; jeg er
uden Skyld; min Onkel Norfolk bragte mig Bud om, at
du var falden med Hesten under Dystløbet, og dit Liv
var i Fare, derfor skete dette!«
Kongen standsede og saa paa hende. »Løgn!« sagde
han kort og koldt.
Anna støttede sig paa sin Arm og stirrede paa ham,
medens en Gysen rystede hendes Legeme. »Henrik!«
skreg hun, og hendes Raab lød som et Menneskes i
dybeste Nød, »jeg elsker dig, saa at jeg ikke kan taale at se,
at du skænker dit Hjerte til en anden — derfor —
derfor!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
