Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
Mester-Sekretæren stod ved Vinduet og saa ud over
den glidende Flod. SolensSkær faldt ud
overhansSkik-kelse, som han stod der i Skyen af Millioner
Støvpartikler, der flimrede i Skinnet og rejste en luende Mur
mellem ham og Wyatt.
Wyatt blev staaende en Stund og saa — saa skarpt
dvælende paa den Mand, der trods alt havde hans
Venskab, hans maaske ene af alle Kong Henriks Mænd.
Denne Mand, som den landflygtige Plantagenet
Kardinal Pole fra sin sikre Tilflugt i Italien kaldte Satans
Sendebud, Nuntius Satanæ, denne Mand, hvis Hænder var
plettede med Mores og Fishers Blod, og over hvis
Hoved de hellige Kartheusermunkes grufulde Død for alt
Folket nedkaldte Gud Herrens Hævn.
Mester-Sekretæren stirrede ud over den glidendeFlod.
Han syntes kun lille af Vækst, men var kraftig og bred,
han, Grovsmedens Søn fra Putney. Blegt var hans
Ansigt, næsten præsteligt, og uden Skæg, den første
Proletar, der uden at gaa Kirkens Vej var naaet frem til
Statens Styre. Gejstlig saa han ud med sit store, strænge,
hvide Ansigt og det kortklippede Haar og den svære
Hage.
Wyatt tænkte paa Kardinalen, der havde været denne
Mands Herre og Mester, Kardinalen, hvem Cromwell
havde forsvaret offentlig og derved vundet Hæder, for
senere i det stille, i Kongens ensomme Raad, at bruge
hans Fald til at stige frem af Mørket i Kongemagtens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
