Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
Glans. Nej, det var ikke enWolsey; ikke som han en født
Hersker, en kongebaaren vældig Aand, vid, stærk,
voldsom, men stor i Fejl, stor i Dyder, en kongelig Ørn
trods Præsteskrudet! Denne var en Tjener, en Frigiven;
men Slavemærket var brændt paa hans hvide Pande over
de lyse Bryn, de flakkende, tætsiddende, graa Øjne og
den langeOverlæbe, der pressede sig ned over den smalle,
grusomme Mund.
Wolsey saa fast og længe.
Mester-Sekretæren forekom ham som som en tarvelig
Hovmester i sit eget Hus, selv i sine dybe Tanker dorsk
og dum at se til.
Og dog!
Wyatt traadte hen til ham og lagde sin Haand paa
hans Skulder. Han forsammen og vendte sit store, hvide
Hoved mod Wyatt. Der gled et Lys over hans Ansigt, og
der tændtes et Glimt i hans Øjne. Det var, som
naarSol-straaler bryder frem fra Sky og kaster deres Skær over
en graa, ensfarvet Mark. Der bliver Liv, Farverne
vaagner, og alt tager Form, som skød der en levende Natur
frem af Mulde mod Lyset.
Wyatt saa ind i et klogt, smilende Ansigt, og to
fremstrakte Hænder greb hans.
»I kom, kære Ven,« lød det næsten jublende fra
Mester-Sekretæren, »I kom, kære Ven. Jeg siger med
Hora-tius Flaccus : Lad os tømme en Vin, gæret i hensovede
Consulers Dage!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
