Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
Mester-Sekretæren smilede: »Og Mand for at betale
Thomas Wyatts Gæld, naar den unge Fusentast spreder
Kroner om sig, som voksede Kongens Mønt paa Træerne
for dem, der blot vilde udstrække deres Hænder efter
Guldet.«
Wyatt rejste sig: »I mener, at I har købt mig,
Mester-Sekretær?«
Cromwell lo: »Rolig, rolig. Vær vis paa, unge Galning,
at jeg føler større Glæde ved at betale Jeres Gæld end I
ved, atjeg betaler den. Hvorfor har Naturen indrettet det
saaledes, atKlogskaben først kommer med de graa Haar?
Klogskaben, der baner Livets største Nydelser Vej, men
kommer saa sent, at to tredie Dele af Livsbanen er lagt
bag os, før vi ved den lærer at nyde Livet ret. Kære Ven,
Thomas Wyatt er ikke tilfals—vel? Jeg vil ønske, at
alle Helvedes Djævle skaltage mit Legeme og min Sjæl,
om jeg noget Øjeblik tænkte at kobe Eder.
Wyatt stod med rynkede Bryn. Cromwell gød den
perlende Vin i Bægeret med et Smil:
»Drik, Apollon Musagetes — drik! Siger ikke Doktor
Martin: Vinen er Visdom; og I, som beundrer den
blodrige Doktor, vil sikkert sande hans Ord. Jeg er Jeres Ven.
I har mange Venner, Thomas Wyatt, men sjældent saa
jeg en Mand med saa mange Venner lade saa faa
virkelige Venner bag sig, naar han vender Hoffet sin Ryg.
Blandt de faa er to, Thomas Wyatt; den ene, som I
kalder Helvedes Sognepræst, Francis Bryan, og den anden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
