Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
som I kalder Satans Sendebud, mig, Thomas Cromwell!
Og jeg tror, I gør alligevel bedst i at lide paa Sendebudet,
paa Præsten kan I neppe fuldt ud stole. Sæt Jer igen,
drik Eders Vin og vær ikke dummere, end den algode
Gud har skabt Jer. Lad ham tage sin Naade fra mig i
min sidste Stund, om jeg sviger Eder.«
Wyatt smilede: »Mester-Sekretær! Jeg ved ikke rigtig,
om jeg bedst skal tro Jer, naar I udleverer Jeres Aand
og Jert Legeme til tusinde Djævles ublide Behandling
eller paakalder den højeste i Sions Himmel. Begge Dele
gør I gerne og saare veltalende. Den, der ikke kender
Eder, vil vanskelig blive klar over, hvorvidt Jeres Frygt
for Djævelen er større end Jer Kærlighed til den algode
Gud. Jeg« — og Wyatt satte Bægeret for Munden — »er
mest tilbøjelig til at tro, at I frygter hverken Gud eller
Djævelen, og som I forresten ved, jeg altid har sagt, at I,
den hellige engelske Kirkes Generalvikar, er en større
Hedning end selve Stortyrken med det gyldne Horn eller
Kaireddin Barbarossa, Sørøveren i la Golette.«
Cromwell tav.
De sad en Stund uden at tale.
Mester-Sekretæren saa op: »Jeg er Kongens Tjener,
Thomas Wyatt, basta! — Min florentinske Kollega har
sagt, at Ministeren kun skal tænke paa det, der angaar
hans Fyrste, aldrig paa andet. I kan sige, hvad I vil, om
mig, men sig mig, naar jeg har haft egen Fordel for Øje.
Nævn mig et Tilfælde — et!« En let Rødme gød sigover
hans Ansigt, mens han talte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
