Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
gers Skæbne mig, vil j eg bære den, væbne mig med
Taal-mod og sætte min Lid til Gud. I har Ret, kun Guds Hjælp
kan frelse mig fra Fald i denne Tid, som er ond og
vanskelig. Men jeg sværger Eder ved de hellige Martyrers
uskyldige Blod: ikke jeg har Skyld for dette Kongens
Ægteskab med hende, I kalder min Herskerinde.
Kongen, min Herre, vilde det saa; jeg banede Vejen for ham,
som det sømmer sig en tro Tjener.«
Cromwell havde rejst sig og stod lænet til Vinduet.
»Vel er Kongen tilbøjelig til at søge Kvindegunst,«
fortsatte han, »men det er min Tro, at han trods denne sin
kongelige Lyst vil føie sig tilbøjelig til at leve hæderligt
og dydigt i sit Ægteskab som hidtil.«
Cromwell lænede sig under disse Ord til Vinduet og
løftede Haanden for sin Mund som for at skjule et Smil,
et Smil, der med hans Tonefald sagde, at han løj.
Chapuis stod lige overfor ham i Vinduesfordybningen
øg saa skarpt paa ham; det skarpe Blik gled over i
smilende Forstaaelse.
De to Mænd forstod hinanden fuldt vel.
Saa sagde Cromwell fast og understreget: »Hvis Hs.
Naade gifter sig igen, bliver det i hvert Fald ikke i
Frankrig, han søger sin Brud. Hs. Naade har lært, hvad fransk
Opdragelse vil sige, og er sikkert mæt af franske Sæder
— overmæt!«
Chapuis erfarede ikke mere om dette, men det, han
havde erfaret, var tilstrækkeligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
