Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
Henrik var enevældig Konge. Den store, stærke,
gejstlige Ståt i Staten var opløst, Kirkens første Mænd faldne
for Bøddeløksen, og dens Støtter, der djærvt havde
vovet at forsvare nedarvet kirkelig Sæd, flaaede, parterede
og stejlede. Prælaterne gøs, ogCromwells,
»Munkehammerens« Kreaturer gæstede Klostrene, pinte og plagede
Munke og Abbeder og tog Klostergodset fra dem.
Erkebispen af Canterbury gik i Luthers Fodspor, og den nye
Lære rejste Hovedet over det ganske Land.
Gejstlighedens Magt var brudt, og som det gaar i saadanne
Overgangstider, Ugudelighed, Umaadelighed og Udskejelser
tog Overhaand i Folket. Det sagde i det mindste de
fromme Prælater. Den skønne Kultur, som var kaldt til Live
af Erasmus, støttet af Wolsey, fremmet af Thomas
More, Warham, Fisher og de høje Gejstlige, beskyttet af
Buckingham og Dronning Katharina, standsedes i sin
Vækst. Lægmænd med Biblen i Haand prædikede for
Folket; Klostrene, Videnskabens Hjem, forfaldt og
lagdes øde.
Kongen brændte de tyske Kættere og Gendøbere, om
de prædikede for ivrigt mod de overleverede
Sakramenter, og samtidig hængte han de trofaste Katholiker, der
holdt sig til Paven i Rom som Kirkens Primas.
Lensadlens Magt var knækket. Buckingham havde
været den sidste store Lensfyrste af kongelig Æt, de
andre Ætlinge af Huset Plantagenet levede i
Landflygtighed, kun den gamle Lady Exeter vovede endnu at trodse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
