Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
Kongen, men hun var under skarp Opsigt. De største
Peerer sad paa deres Slotte i Nord og Vest, og gunstsyge
Ynglinge flokkedes om Bordet, hvor Kongen delte ud.
Parlamentet var en Hob af kongelige Trælle, valgte
paa Kongens Bud, hans lydige Ekko. Sagførere og
Pen-geudlaanere, Købmænd og Flækkebønder stod rede til
at følge Kongen, Døden visse, oin de murrede.
Embedsmændene, Enevældens Svøbe gennem Aartusinder,
hærgede Landet med Uret og Vold, og én Mand holdt denne
Svøbe i sin Haand, Thomas Cromwell.
Han var Kongens eneste Raadgiver, men Kongen var
ikke mere Wolseys Konge. Selv kaldte han sig Løven,
som forudsagt var, at han skulde blive efter en Ungdom
i Lammets Lignelse. Hans Fjender kaldte ham et
skrydende Æsel og en blodtørstig Hyæne i samme Skind —
men from og gudfrygtig var han.
Anna vilde kæmpe, og det gjaldt at samle om sig et
Parti, stærkt nok til at byde de andre Brodden. Al Kamp
om Magten er Partikamp. I Enevoldsstaten gælder det
at vinde Monarken for sig, i den saakaldte frie Ståt at
vinde »Folket«, i begge Tilfælde Magten, thi i
Spydstagen sidder Retten fra Arilds Tid.
Henriks Hof var delt i fire Partier. Dronning
Katharinas, i hvis Spids stod Mary, hendes Datter, Lady Exeter
og Englands bedste Peerer, der havde slaaet Følge med
Chapuis, og deres Haab stod til Kejseren. De veg end
ikke tilbage for Oprør, sikre ved Pavens Banbulle, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
