Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
Han var Søn af en Tømrer, hans Moder spandt og
ernærede sig derved. Allerede som Dreng havde han en
sjælden smuk Stemme. Wolsey opdrog ham, og Kongen
indlemmede ham i sit Kor, hvor Drengen voksede op,
forkælet af Hoffets Damer og fordærvet af Last i ung
Alder. Han var kun et Par og tyve Aar, og i Annas særlige
Gunst for sin smukke Stemmes og sit skønne Ansigts
Skyld. Marc var fattig; Kongens Sans for Musik tabte
sig efterhaanden, og Anna underholdt da den kønne
Spillemand, der var hende meget hengiven, saaledes lod
han da, og smigrede hende forhendes Skønhed, idethan
lod, som om han elskede hende højt.
Saa lo Anna og lod sine Hænder glide gennem Knøsens
krøllede Haar, men Marc blev overmodig og pralede af
Dronningens Yndest. Hoffets Herrer saa skævt til
Spillemanden, skævere fordi Damerne led ham vel, og Dyden
var ikke Herskerinde ved Henriks Hof. Den lille
fordærvede Spillemand kunde prale af adskilligt, hvormed han
iøvrigt heller ikke tav. Køn var han.
»Hvad er der i Vejen, Marc?« spurgte Anna venligt.
»Thomas Percy har klaget over mig til Kongen,« sag-
"’v/v
de Marc, »først behandlet mig som en Hund og nu
klaget til Kongen, og Seymour har støttet hans Klage.
Mistres Jane Seymour hader mig, fordi I er min høje
Beskyt-terinde, og hvis I ikke holder Jer Haand over mig, vil
det gaa mig ilde.«
Anna stod et Øjeblik tavs, saa sagde hun: »Brereton,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
