Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
kald mig Thomas Percy hid, jeg skal lære den dorske
Northhumberlænder at holde sig fra mine Tjenere.«
Rochford vendte sig mod sin Søster.
»Gør det ikke, Anna! Percy, er Cromwells fortrolige,
vi maa ikke hidse Sekretæren netop nu. Lad Marc høste,
som han har saaet, en dum Dreng var han alle Dage, og
vil han spise Kirsebær med destore, faarhantage
Kirsebærstenene med.«
»George,« sagde Anna, »hvornaar hørte du, at jeg
forlod en Ven i Nøden ? Jeg holder af Marc for hans Troskab
imod mig. Gør, som jeg siger, Brereton. Eders Dronning
befaler det!«
Brereton gik.
Marc kyssede Slæbet af Annas Kjole, men sendte et
ondt Øjekast mod Vinduet, hvor de unge Adelsmænd
stod.
»Daarskab,« snerrede Rochford, idet han gled forbi
sin Søster. »Daarskab!« Han vinkede ad Norreys og
Weston.
I det sammegik Døren op, og Thomas Percystod
bukkende paa Tærskelen. Brereton havde truffet ham i
Svalegangen udenfor Annas Gemakker.
Han knælede for Dronningen, medens hans Øjne
skarpt mønstrede de tilstedeværende Adelsmænd og den
knælende Virginalspiller.
Rochford gik; paa Gangen tog han et fast Tag i
Norreys’Arm: »Bliver hun saaledes ved, styrter hun sigselv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
