Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
har Retten? Retten sidder over Jorden, den gemmer sig
ikke i de vise Gamlinges graa Skæg, ikke i den stærke
Mands Sværd eller i Ungdommens hede Hu. Hvis
Retten er til, George, sidder den deroppe over de syv Himle,
her paa Jorden har jeg aldrig set den.«
»Du savner Troen, Thomas,« sagde Rochford
alvorligt. »Du er gammel før Tiden, du fornægter de unges
Sag. Du, som kunde blevet os en Fører, du, til hvem jeg
før satte mit Haab! Giv mig din Haand, Thomas, vær
med os; kast din Tvivl og grib vor Tro, du og jeg vil gøre
Underværker i Fællig.«
»Nej,« svarede Wyatt med samme sørgmodige
Tonefald. »Det er Skæbnens Vilje, at det, der skal tage Vækst,
skal gro i Tidens Længde. Haabet er Ungdommens, men
ingen ung naar at se sit Haab folde sig ud i Virkelighed;
lever han længe nok, vil han se det spædt som en Spire,
naar hans Haar er graa og hans Syn svagt.«
»Hvis du har Ret, har Haabet aldrig Liv,« sagde
Rochford, »og for mig er Livet kun et eneste rigt Haab, derfor
føler jeg, at du har Uret. Vor Sag er den gode Sag, og der
er Plads for de bedste, ogsaa for dig. Du har Valget,
Thomas, mellem den kloge Ondskab, det snedige Nid, det
kolde Had og de usle Rænker. Cromwell med et Ord —
og mig! Kan du tøve, Thomas, du, der selv er ung, og
hvis Hjerte har banket i Slag med mit for det, der er rankt
og stærkt i Vaaren?«
Rochford greb hans Haand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
