Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
og os alle i Fordærvelse. Det gælder her at flyve ud fra
Buret, hvor Stængerne spærrer, ud i den frie Luft, selv
om Høgen truer; det gælder at skabe vid Mark om os
og lade Hoffets kvalme Luft tilbage. Tro mig, Norreys,
det gælder en Kamp paa Liv og Død. Og hun vækker
Percys Mistanke for en Spillemands Skyld, en dum
Dreng som Marc. Endnu i Aften ved Cromwell, at vi har
været samlet hos Anna.
Det gælder at handle, Norreys, hurtigt og snildt!
Jeg gaar til Wyatt med det samme.«
Thomas Percy bøjede sig under AnnasVrede, og
Spillemanden kroede sig, men Percy hævnede sig ved at
berette til Cromwell om Mødet i Droningens Lønkammer,
og Cromwell gemte dette dybt i sin Erindring til Brug,
naar det var nødigt.
Rochford gik til Wyatt, der modtog ham med
Venlighed. Unge Surrey, Wyatts Discipel, var tilstede.
Da Rochford traadte ind, rejste Surrey sig for at gaa.
Rochford strakteHaanden ud mod ham. »Henrik, «sagde
han, »hvad har jeg gjort dig, siden du flyr formig. Vi var
dog i gamle Dage gode Venner.«
Surrey rødmede, slog med Nakken og gik, men
Rochford saa bedrøvet efter ham. »Wyatt,« sagde han,
»Ungdommen bør holde sammen, enige er vi unge en Magt,
lær den taabelige Dreng, at han hører hjemme hos os, de
unge, der har Retten og evner at føre den frem!«
Wyatt smilede vemodigt. »Tror du, George, at vi unge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
