Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
skilte de to Fyrster, og at Henrik vilde, at Kejseren
skulde slaa Bro o ver Svælget. Kongens Ord var ikke ærlige;
særligt hævdede han med Vægt, at Mailand tilhørte
Kongen af Frankrig og Savoyen ligesaa, en Paastand,
som Chapuis vel vidste, ingen Mand i Riget eller i
Europa udenfor Frankrig vilde hævde.
Chapuis bøjede af, og Kongen lod Cromwell og
Kansleren Thomas Audeley kalde, idet han bad Chapuis
gentage for dem, hvad han havde sagt ham.
Dette gjorde han og Kongen trak sig tilbage til
Raad-slagning med sin Tjener, medens Chapuis indlod sig i
Samtale med Jane Seymours Broder Edward, som det
hed sig, for Tiden Kongens højre Haand, hvem Chapuis
her traf for første Gang. Men hans Øjne hvilede paa
Kongen, derstod i Vinduesfordvbningen, saa at
Ambassadøren kunde se hvert Spil i hans Miner.
Kongens Kinder og Pande blussede, og han talte
haarde Ord til Cromwell. Cromwell sluttede sig nøje til
Gesandtens Forslag, og Kongens Vrede steg som en Flod.
Anna havde Ret, man vilde føre ham bag Lyset, det var
aftalt Spil mellem hans Minister og Ambassadøren.
Hans Vrede blev et Hav, der slog med stærke Bølgerover
de to Hofmænd. Kansleren skælvede, men Cromwell
rejste sig støt og stiv mod Uvejret. Han havde sat alt ind
paa denne Plan, han vilde føre den igennem.
Han foregav at være tørstig ogfjærnede sig ud af
Kongens Synsvidde, hvor han sank ned paa en svær, ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
