Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
skaaren Kiste og lod sig bringe Vin, hvormed han
vædede sine Læber. Gesandtens Øjne fulgte ham, han var
hed i Hovedet og pustede stærkt.
Chapuis belavede sig paa Hovedslaget. — Kongen
traadte ud af Nichen og nærmede sig ham, idet han
spejdede efter Cromwell.
Saa forlangte han kort Chapuis’ Creditiver, uden
Skrift fra Cæsar vilde han ikke forhandle. Det var et
Kampsignal; Karl havde udtrykkelig forbudt Chapuis
at give Skrift, men denne forsikrede, at han var villig til
at give Skrift, men ikke indsaa Nytten heraf, hans
Herre og han stod ved deres Ord. Cromwell, med hvem han
havde forhandlet, havde aldrig givet Skrift.
»Eders Naade,« sagde han, »hellere end Skrift vil jeg
give Eders Naade begge mine Øren som Tegn paa, at
hverken jeg eller min Herre farer med Svig.«
Kongen blev rasende. Han traadte tæt hen til Chapuis
og slyngede ham Svaret i Ansigtet: »Hvad Biskoppen i
Rom angaar, vedkommer min Strid med ham ikke
Kejseren; hvad min Datter Mary angaar, saa vil jeg
behandle hende, eftersom hun adlyder mig eller ej, og jeg
taaler her ikke nogen Indblanding. Og hvad Eders
anden Plan angaar, saa er jeg ikke noget Barn, som man
først kan give Stokkeprygl og derefter kæle for.
Jegerikke noget Barn, forstaar I?« —og Kongen
klappede sine Laar, som man klapper et Barn paa Kinden ;
jeg ved, hvorom det gælder. Vil I have Tag i mig, maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
