Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
I gøre, som jeg vil. Uretten er Eders, ikke min. Vil I
forhandle, saa kom med Eders Forslag, til Eder staar
det at gøre Begyndelsen!«
Chapuis bøjede sig og sagde blidt: »Eders Naade, I
føier Eder saaret; mit Hven* er at bringe Lægedom, men
den syge maa vise Lægen Saaret, før det kan heles.«
»Skriv,« sagde Kongen kort, »jeg vil se alt skriftligt.
Har der været Utaknemmelighed eller Fejl mellem
Eders Herre og mig, saa kan det glemmes, om vort
Venskabs Rødder endnu er sunde. Det maa blive Jer, der
skal bevise dette, ikke jeg. Men opsæt det ikke, thi som
jeg har sagt Eder før, Opsættelse er Ødelæggelse for
enhver god Handling!«
Chapuis vred sig — han kunde ikke overskride sine
Instrukser, og han tav.
Hans Tavshed æggede Kongens Vrede. Han slyngede
Ordene ud mod Gesandten: »Kejseren er
utaknemmelig. Han skylder mig sin Krone, uden mig sad han
hverken paa Spaniens eller Kejserdømmets Trone. Efter sit
Valg har han ikke alene behandlet mig med Ringeagt,
men forsøgt at faa mig erklæret i Pavestolens Ban og
berøvet mit Rige. Sine Løfter til mig har han brudt.
Han har lovet mig Frankrigs Krone, da Kong Frans var
hans Fange, og dertil benyttet den skammelige Udvej at
forsøge at føre mig bag Lyset ved at sige, at han ikke
kunde føre Krig med sin Fange. Og da jeg gav hans
Fange af mine rige Midler, for at han kunde løskøbes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
