Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
Der herskede en dyb, uheldvarslende Tavshed.
Saa sagde Kongen bråt: »Velan, saa vil jeg — jeg
alene gennemgaa de Traktater, jeghar med Kejseren, Eders
Herre — gennemgaa dem med en Mand, jeg kan stole
paa. Og I skal senere høre fra mig, Ekscellence.«
Dermed drejede han sig paa Hælen og gik uden at
løfte Huen eller række Ambassadøren sin Haand. Da
han var kommen et Par Skridt bort, vendte han sig og
kaldte Cromwell og Kansleren til sig.
Chapuis blev staaende i Vinduesnichen. — Slaget
var tabt. Kejseren havde lagt alt i hans Haand; han
havde forsikret sin Herre, at alt var forberedt, at
Kongen af England gik i Snaren, og at Forhandlingen
skulde forme sig som Englands Bøn om Kejserens Venskab.
Han maatte erkende, at han havde taget fejl. Kongen
var halsstarrig og ophidset. De franskeGesandter lurede
som Gribbe foran Slottets Port.
I Morgen var maaske Ligaen sluttet, og det engelske
Skatkammer, mod hvilket Europas Fyrster med
Misundelse stirrede, vilde aabne sig for Kong Frans. Med
engelsk Guld vil Frans tage Majland og Savoyen og
afskære Kejseren fra Rejse til Tyskland, der ved dette
Budskab vilde tændes i Flammer.
Slaget var tabt.
Chapuis forlod Greenwich nedbøjet og tankefuld, og
begav sig straks til et Kloster midtvejs mellem Slottet og
London, hvor han havde sat Cromwell Stævne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
