Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
Kongen gik hastig mod Dronningens Gemakker; paa
Tærskelen vendte han sig mod Cromwell, medens hans
Øjne stirrede, som skulde de sprænge deres Hulninger.
»Hund!« tordrede han mod ham — »du har solgt din
Herre til hans Fjender, lokket os i et Baghold og vover
at stille dig mod os i vor bitreste Fjendes Nærværelse!«
Cromwell holdt sig stiv. »Det gælder Rigets Velfærd,
Eders Naade,« sagde han, »Vejen er én, Kejseren maa
vindes og kun —«
Han fik ikke talt ud, thi Kongen hævede Haanden og
slog sin Minister med flad Haand paa hans Kind, saa
det sang for hans Øren og gnistrede for hans Øjne.
Det var saaledes Tudorernes Skik at tage mod et Raad,
der ikke behagede dem
Cromwell bed sin Tunge i Smerte og veg — men
Kongen vendte sig hurtig og gik over Tærskelen til
Dronningens Gemak.
Da Cromwell atter fik samlet sig, vendte han sig mod
Kansleren, men den forsigtige Sir Thomas Audeley var
borte. Han skulde vel vogte sig for at gøre fælles Sag
med en Mand, Kongens Haand havde ramt.
Da Cromwell gik over Slotsgaarden, saa han Kongen
i Vinduet i dyb Samtale med sin Hustru, og som et Lyn
jog det igennem ham — Forraadt!
George Rochford kom imod ham i Slotsporten.
Cromwell syntes, at Lorden lo. Han gik forbi ham uden
at tale til ham, kastede sig til Hest og sprængte efter
Gesandten saa hurtig Dyret kunde bære ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
