Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
Ridderskaren red videre Fod for Fod. Efter Rochford
og Norreys fulgte deres Væbnere to og to; hver Ridder
fulgtes af seks Væbnere. Og i en Række red saaledes
engelsk Manddom og Kraft, dækket af Staal, med
bølgende Fjederbuske over hvælvede Hjelme, med vajende
Baand fra blanke Landser henover det gule Sand under
den straalende Sol.
Paa Riddernes Bryst i det blanke Staal var knyttet
Sløjfe og Baand, Tegn paa deres Damers Gunst, og som
de red forbi, nævnedes Navnene paa de skønne, der
blussede i Dronningens Følge og smilede med fyrige
Øjekast.
At øve Øje og Arm, Legeme og Villie til Fædrelandets
og Kongens Forsvar var Ridderens Maal, og i Dystridtet
laa Prøven, den, der skulde vise lians Evner og bringe
ham Sejren, naar det gjaldt. I Aarhundreder laa væbnet
Forsvar i Ridderens Haand, kun han værgede Riget, og
det var hans Ret som hans Pligt.
Men Kvinden var i den alvorsfulde Leg en Rolle
forbeholdt, som Frankrigs Folk havde tildelt hende, og som
gennem Aarhundreder var bestemt ved skrevne Love og
ved Traditionen fra Slægt til Slægt.
Hun var Ridderspillets Dronning — til hendes Ære
red hendes trofaste Beundrer i Skranken, for hendes
Øjne kæmpede han, til hendes Bifald bejlede han.
At ære og værne den svage var Ridderens første Pligt,
og hans Dame var det, som afgjorde, om han havde væ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
