- Project Runeberg -  Kongelig Elskov : Anna Boleyn : historisk Roman fra Renæssancetiden / II /
140

(1904-1905) Author: Palle Rosenkrantz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

140

ret sin Pligt tro. Dagen før Ridderspillet, naar hans Skjold
og Hjelm var ophængt, stod det Damen frit at gaa til
Stedet, hvor Vaaben og Værge var ophængt, og anklage
Ridderen for Brud paa sin første Ridderpligt.

Og da ve ham! Hun kunde lade hans Mærke
borttage, og kun ved Kvinders frifindende Dom eller efter
angerfuldt Knæfald fik han Ret til at kæmpe i Skranken.

Damen varÆrens Dommer, og af hende modtog
Ridderen Sejrens Pris.

Ved Ridderspillet den første Maj i Greenwich var
Damen Dagens Dronning, og Damen var Anna Boleyn. Til
hendes Ære kæmpedes den Dag en Dyst, den sidste.

Lord Rochford red i hendes Navn og bar hendes
Farver. Alle vidste, hvor højt han elskede sin Søster; men
et giftigt Rygte, næret af begges Fjender, aad sig som
snigende Ædder langs Tilskuernes Rækker, og dæmpet
Hvisken lød om den unge Ridders forbryderiske Kærlighed
til sin kødelige Søster og om unævnelig Skændsel i
Kongens Hus.

Dette var en forud lagt Plan. Derfor red Kong Henrik
ikke i Skranken den Dag, derfor tronede Dronning
Anna som Festens Dronning, og derfor kæmpede Henry
Norreys i Dystridtet.

Thi ogsaa Norreys Navn nævnedes af de giftige
Tunger, og ogsaa om ham gik Rygtet sin slimede Gang fra
Mand til Mand saavel i Adelens purpursmykkede Loger
som i Folkets Trængsel bag de stængende Lægter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:07:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongelskov/2/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free