- Project Runeberg -  Kongelig Elskov : Anna Boleyn : historisk Roman fra Renæssancetiden / II /
148

(1904-1905) Author: Palle Rosenkrantz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

148

Folket forlod Banen og myldrede ud som Myrer fra en
Tue; Riddere, Herolder, Spillemænd, Væbnere,
Borgerfolk og Bønder strømmede langs den støvede haarde
Vej mod London. Saa lød med et gjaldende Raab, og de
vejfarende veg for Kongens Følge, der sprængte frem
over Vejen i en Sky af Støv.

Forrest Kongen, ved hans Side Norreys og efter dem
Wyatt, Suffolk og de andre, allerbagest Cromwells
Sekretær, den spinkle, krumryggede Sadler paa en
skindmager Hest, der raslede og stønnede for at følge Trop
med de vælige Jagtheste.

Støvet rejste sig bag Kongens Følge, og Folket
stirrede med Undren efter Skaren.

Turneringen i Greenwich var tilende.

Men paa Vejen til London red Henrik Norreys sit
sidste Dystridt til sin Dames Ære, og der vandt han Sejr.

Halvvejs mellem London og Greenwich gjorde
Kongen Holdt. Han bød de andre blive tilbage og red
langsomt frem med Norreys ved sin Side.

»Henrik,« sagde han, »du skylder mig alt; i ti Aar har
du daglig været i min Nærhed, og intet har jeg skjult for
dig. Du har ilde lønnet min Tillid. Jeg har erfaret
dette i Dag. Jeg holder af dig som min Søn, og derfor vil
jeg tilgive dig, hvad jeg aldrig vilde tilgivet nogen anden.
Men jeg forlanger, at du helt og holdent giver mig din
Fortrolighed og ved din Ærlighed vinder min Tillid,
som, du har mistet ved din Svig.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:07:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongelskov/2/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free