Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
Norreys saa op. — »Jeg forstaar ikke Eders Naade,«
sagde han.
Henrik rynkede Brynene og saa stift paa ham.
»Dronningen har levet i skændig Bolskab med en ussel Træl,
Spillemanden Marc, du behøver ikke at tale —jeg ved
det. Slynglen har tilstaaet. Du har vidst det, du har
vidst mere end det, og du har tiet. Godt! Du er skyldig
til Døden; kun fuld Aabenhjertighed kan frelse dig. Sig
alt, hvad du ved; og hvad end din Brøde maatte være,
selv om du har krænket din Herre, selv om du maatte
være hans og hendes medskyldige — jeg siger dig paa
min kongelige Ære — hvilken Brøde du end har begaaet,
for min Kærligheds Skyld, som jeg altid har baaret til
dig, det er dig tilgivet.
Men fuld Aabenhjertighed! Nu vil jeg vide alt.«
Kongen holdt Hesten an, den stod med bøjet Hals og
skrabede i Støvet.
Henrik Norreys løftede Hovedet og saa paa Kongen
med et fast, roligt Blik: »Saa sandt jeg haaber paa Guds
Barmhjertighed og min Sjæls Frelse — Dronningen er
uskyldig; hun har kun elsket Eder, aldrig nogen anden!
Hendes Sind er fromt som hendes Vandel ren, og kun
det, at det er Eder, hendes og min Konge, der talede
disse Ord, er Aarsag i, at de Læber, der talede dem, ikke
tier for evigt.«
Kongen kastede et lurende Blik paa sin Ledsager:
»Du vil altsaa ikke tale Sandhed!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
