Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
»Om Dronningen var skyldig, jeg gav mit Liv for at
frelse hende. Men nu, da jeg ved, at hun er uskyldig, lider
jeg hellere Døden tusindfold, end jeg viger en Tomme
fra den Troskabsed, jeg har svoret hende.«
»Og naar jeg byder dig det,« sagde Kongen truende.
»Saa nægter jeg at lyde?« sagde Norreys kort.
»Du vil altsaa dø?«
»Jeg vil ikke leve med Vanære. Den Dag, da jeg sveg
mit Ridderord, plettede mit Skjold ved at lyve en Dames
Ære paa, sænkede mit Værge, der efter mit Løfte skal
være hævet til de svages Forsvar, var jeg en æreløs
Hund, og Æren gaar mig før Livet.«
Kongen svarede ikke, men vendte sin Hest og red hen
mod Sadler, der holdt lidt borte fra Klyngen. Han
vekslede et Par Ord med Sekretæren, der bøjede sig dybt i
Sadlen og jog Sporen i sit magre Ridedyrs Side.
Men Kongen red langsomt, som for at give Sadler
Forspring mod London, og medens Norreys fulgte, kaldte
han Wyatt til sin Side som for at hindre ham i at tale
med Norreys.
Henrik var tilsyneladende i bedste Lune, han spøgte
og lo og talte om ligegyldige Ting.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
