Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
Høvedsmanden for Vagten traadte hen til Wyatt og
bød ham følge med til Kongen, der havde givet Befaling
tilufortøvet at bringe ham tilstede.Hanfulgte straks med.
Kongen sad i sit Sengekammer. Hertugen af Suffolk
var hos ham og stod i Vinduesfordybningen lænet mod
Muren. Han var Wyatts Uven og havde været det i en
Række af Aar. Deres tidligere Venskab var bristet, da
Wyatt tilsyneladende mistede Kongens Yndest og
sendtes i Forvisning. Suffolk havde aabent sluttet sig til
Annas Fjender.
Wyatt studsede, da han saa Hertugen. Han knælede
efter Landets Skik for Kongen. »Eders Naade har ladet
mig kalde,« sagde han og fæstede Blikket lige paa
Henriks Ansigt.
»Jeg har saa, Thomas,« sagde Kongen og lod ham
knæle. »Charles har fortalt mig et og andet om dig, som
det kunde more mig at tale lidt nærmere med dig om.
Han siger, at du og Dronningen har været gode Venner
— baade før i Tiden og nu paa det sidste. Hvad siger du
til det?«
Wyatt svarede fast: »Hvis Hertugen mener, at jeg har
baaret Venskab ogÆrbødighedpaa samme Tid for min
ophøjede Dronning, baade før og nu, saa taler Hertugen
sandt. Men mener han, som jeg, da Ordene er hans,
formoder, noget lavt og bagtalerisk, saa lyver han. Det er
ikke første Gang og bliver ikke sidste !«
Suffolk greb uvilkaarligt om sin Daggert.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
